Noter til vælgeradfærdsteori

Brugbare noter til vælgeradfærd og vælgeradfærdsteori som kan hjælpe dig videre. Der findes en del grundbøger som behandler nedenstående teorier.

Vælgertyper

  •   http://www.calabriaecclesia2000.it/uomo-cerca-donna-lamezia-terme/ Kernevælgere: stemmer på det samme parti ved hvert valg
    • min. 2 gange i streg
  •   Marginalvælgere: tvivler, stemmer ofte på forskellige partier
  •  Class-voter: stemmer på parti som repræsenterer klasseinteresser
    • Lægger sig op af den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
  •  Issue-voter: stemmer ud fra emner, ofte aktuelle emner, dagsordensættende emner
  •  Issue-ownership: parti ”ejer” en sag i vælgernes øjne
    • Kan derfor tiltrække issue-votere med bestemte holdninger
    • Indvandrerkritiske socialdemokrater er gået til Dansk Folkeparti
    • DF har issue-ownership på den ”kritiske indvandrerpolitik”

Klassisk sociologisk teori

  •  Hvad har betydning?
    • Sociale gruppetilhørsforhold som fx social klasse
    • Klasseidentifikation og klassetilhørsforhold
  • Baggrundsvariable
    • Køn, alder, indkomst, uddannelse, etnicitet, religion, region
  • Sociale og økonomiske forhold
    • Har stor betydning for vælgeradfærden i den klassiske sociologiske teori
    • Det fremfor individuelle forhold
    • dvs. at man stemmer ikke ud fra egeninteresse, men i højere grad ud fra klasseinteresse

Class-voting og traditionelle skillelinjer

  •  Klassepolariserede partivalg i Danmark og Sverige
    • Fastfrysning af konfliktlinjerne fra 1920’erne til 1970’erne
    • Lipset og Rokkans teori omkring politiske skillelinjer
    • Jordskredsvalget i 1973 var et brud med fastfrysningen af de politiske skillelinjer og dermed den traditionelle klassiske sociologiske vælgeradfærd
      • fx SF (miljø), Centrum-Demokraterne (arbejder med villa og Volvo – socialdemokratisk højrefløj), Fremskridtspartiet (lavere skat og afvikling af velfærdsstaten) + flere partier

 Typisk politiske skillelinjer (konfliktlinjer) i Europa

  • Protestantisk <-> katolsk (kristendemokraterne)
  • Stat <-> Kirke
  • By <-> Land (center <-> periferi) – også i DK
  • Andre – sprog (fx Belgien) eller etnicitet.

Alfordindeks

Alford-indekset måler den klassebaserede stemmeafgivning (Class-voting) ved at trække andelen af arbejdere (lønmodtagere med manuelt arbejde), der stemmer på ikke-venstrefløjspartier, fra andelen af arbejdere, som stemmer på venstrefløjspartier.

Er indekset positivt så stemmer flere arbejdere på venstrefløjspartier end på ikke-venstrefløjspartier.

Michigan-modellen

  •  En socialpsykologisk teori om vælgeradfærd
    • Fokus på det individuelle perspektiv
    • Anerkender stadig de sociale forholds betydning
    • Individet står i centrum og gruppetilhørsforhold er en bagvedliggende faktor (langtidsfaktorer) som påvirker individets partiidentifikation (følelsen af at høre til et parti)
    • dvs. i modellen er det stadig muligt at ”arve” partipolitiske holdninger fra sin klasse og/eller sine forældre (politiske socialisering)
  • Individet vil i høj grad følger holdninger i det parti som det identificerer sig med og er følelsesmæssigt forbundet med
    • Jo stærkere man gør det, desto mere loyal kernevælger er man
  • Korttidsfaktorer kan få individet til at vælger andet parti, men vil jf. modellen ofte vende tilbage
    • Holdning til kandidater, fx kompetence eller inkompetence
    • Holdning til issues, fx er man uenig i en mærkesag

Rationelle teorier om vælgeradfærd (rational choice)

  •  Ser mennesket som et rationelt individ
    • dvs. styret af egeninteresse (og ikke nødvendigvis klasseinteresse)
  • Professor Nannestad: vælgerne er styret af mest mulig velstand og velfærd
    • Economic man fra økonomisk teori
    • Forbrugere som kan shoppe rundt blandt partierne, dvs. man vil i mindre grad være kernevælger
  •  Downs vælgeradfærdsteoretiske ben
    • Rationelle og egoistiske vælgere – mål: størst muligt velstand
    • dvs. vælgerne er nyttemaksimerende
  • Professor Fiorina: vælgerne bruger deres stemme til at straffe eller belønne
    • Retrospektiv stemmeadfærd
    • Ud fra pocketbook voting (har vælgeren opnået større velstand eller ej under partiet/regeringen)
      • Den egotropiske vælger: egen velstand/velfærd
      • Den sociotropiske vælger: samfundets velstand/velfærd (selv hvis det går imod egeninteresse)

Issue-voting teorien

  •  Udvider den rationelle økonomisk model til også at omfatte andre emner (issues)
    • Vælgerne vil stemme efter enkeltsager, som er vigtige for vælgeren
      • Det behøver nødvendigvis ikke være økonomiske emner, men kan være postmaterielle emner som fx miljø og indvandring
      • Ofte vil det kun være et enkelte emne, derfor kaldes det også for single issue voting
  • Forskel på issues
    • Position issues: Uenighed om standpunktet
    • Valens issue: Enighed om standpunkt (fx lav arbejdsløshed), men uenighed om hvem der er bedst til at varetage emnet
  • Nærhedsmodellen: Stemmer på det parti hvis holdninger er tættest på ens egne, også selvom det er den ”anden retning”
  • Retningsmodellen: Stemmer på det parti som trækker i den ”rigtige retning”