Krydstabeller

1. Introduktion

Tabellæsning er en væsentlig del af samfundsfag og vi vil ofte støde ind i tabeller i en lang række af sammenhænge. Vi ser dem i medierne, forskningsrapporter og i den daglige undervisning, ja selv til eksamen skal vi forholde os til tabeller. Tabellæsning er en kunstform, som man er nødt til at mestre, både for at afkode andres resultater og som dokumentation eller bevis for ens teorier/argumenter, når vi selv bedriver videnskab. Kapitlet vil derfor fokusere på hvordan vi udleder viden fra vores empiri, når vi opstiller det i tabelform.

cresterea testosteronului Hvad skal vi lære om?
• Observerede værdier
• N
• Beregning af procenter i en krydstabel
• Tolkning af de forskellige procenttal
• Undersøge hvad der sker når vi har tre variabler i en tabel

2. Krydstabellen

Se på nedenstående tabel som stammer fra Valgundersøgelsen 2011 og er hentet fra Aalborg Universitets SurveyBank (læs mere om SurveyBanken s. X). I dette tilfælde anvender jeg altså Paar sucht Paar in Österreich sekundær empiri fra Surveybanken.

Tabel 1: Køn og partivalg1. Observerede værdier.

Køn og partivalg. Observerede værdier.Kilde: Valgundersøgelsen 2011

Tabellen indeholder to variable: køn og partivalg. Vi ved fra afsnittet om kausalitet at den naturlige uafhængige variabel i dette tilfælde er køn og at den afhængige variabel derfor er partivalg. Det er køn som vi forventer vil have en effekt på partivalg, og ikke partivalg som har en effekt på kønnet. Det vil ikke virke logisk, at man blev kvinde af at stemme på bestemte partier.

I tabellen er opgivet de observerende værdier, vi har endnu ikke regnet procenter. Procenterne kan regnes på flere forskellige måder, så det tager vi lidt senere i kapitlet.

2.1 Antallet af respondenter (N)

Vi kan aflæse antallet af respondenter i tabellen under total og ”N=”. Det betyder at 5484 personer har svaret både på køn og partivalg. Det er vigtigt at angive det totale antal af respondenter som indgår i tabellen, da det er med til at sige noget om hvor troværdig tabellen er. Det er nemlig stor forskel på om vi har spurgt 30 personer eller som i dette tilfælde 5484 (se xxx om sikkerhed). De 5484 er lidt lavere end antallet af respondenter som har svaret på spørgeskemaet, 5855 personer har i alt svaret på spørgeskemaet.
Det skyldes en lang række forhold, enkelte vil ikke svare, andre husker det ikke, en overraskende stor del stemte ikke og nogle havde ikke stemmeret, listen og antallet kan ses nedenfor:

Kandidat uden for partierne2 4
Husker ikke parti 8
Vil ikke svare hvilket parti jeg stemte på 89
Stemte blankt 57
Stemte ikke 159
Havde ikke stemmeret 54

I forhold til vores problemstilling er vi ikke interesseret i ovenstående og har derfor fravalgt dem i tabellen3. Fra et forskningsperspektiv kunne det dog være interessant at se om der var bestemte grupper der ikke stemte gider mænd fx ikke at stemme, eller er det ligeligt fordelt mellem mænd og kvinde?

2.2 Ulige antal mænd og kvinder

Vender vi tilbage til tabellen kan vi aflæse at der er en overrepræsentation af kvinder i undersøgelsen, de udgør 2967 personer, hvorimod mændene kun udgør 2517 personer. Læser vi derfor tabellen ukritisk, så vil vi hurtig konkludere at de fleste partier har flest kvindelige vælgere end mandlige – det vil dog være forkert. Tallene er absolutte og er påvirket af den ulige fordeling af mænd og kvinder i undersøgelsen. Vi kan fx aflæse af 302 kvinder modsat 286 mænd stemte på Dansk Folkeparti (O) ved valget 2011.

2.3 Opgaver

Fold ud
  1. Forklar din sidemand hvad tallet 656, som kan findes under V og ud for kvinder i Tabel 1, betyder.
  2. Lad nu din sidemand forklare hvad tallet 210 under Ø og ud for mænd betyder.
  3. Beregn, hvor mange procent af kvinderne som stemte på Dansk Folkeparti (O) i 2011.4
  4. Beregn også procentandelen for mænd som stemte på Dansk Folkeparti.
  5. Beregn, hvor stor mange procent kvinderne udgør af dem som stemte på Dansk Folkeparti i undersøgelse.5
  6. Forklar hvad forskellen er mellem de procentandele som du beregnede i opgave 3 og 5. 

3. Beregninger af procenter

For at få noget meningsfuldt ud af ovenstående er vi nødt til at beregne procent. Her kan vi gøre tre ting; vi kan beregne dem lodret, vandret eller i hele tabellen. Nedenfor er vist alle tre beregninger.

Har I løst beregningsopgaverne korrekt, så vil I kunne genkende nogle af procenttallene i tabellerne.

3.1 Lodrette procenter

I Tabel 2 har vi beregnet procenterne lodret. Vi skal nu forstå hvilken forskel det gør at beregne procenterne hhv. lodret og vandret. I Tabel 3 (kan findes længere nede) har vi derfor også beregnet procenterne vandret.

Tabel 2: Køn og partivalg. Procent, beregnet lodret. N=54846

Køn og partivalg. Procent, beregnet lodret. N=5484Kilde: Valgundersøgelsen 2011

Ser vi først på Tabel 2, så skal procenttallene i første omgang læses lodret. Vi kan sige, at dem der stemte på Socialdemokraterne (A) udgør 53,2 procent kvinder og 46,8 procent mænd. Vi skal her bemærke at det er tilfældet for stikprøven, og vi må derfor tager forbehold for den ulige fordeling af mænd og kvinder i stikprøven. Derfor vil vi nu se på procenttallene under total, her fremgår det at 54,1 procent er kvinder og kun 45,9 procent er mænd i stikprøven. Det betyder at vi ikke umiddelbart kan sige at der er flere mænd end kvinder der stemmer på Socialdemokraterne. Der ser faktisk i stedet ud til at kvinderne er underrepræsenteret, de udgør 53,2 procent, og skulle køn ikke have betydning for partivalg, så ville fordelingen være den samme gennem alle partierne, dvs. være lig totallen på 54,1 procent.

3.2 Vandrette procenter

I tabel 3 er procenterne beregnet vandret og totallen står nu helt ude til venstre. Det betyder at procenterne er beregnet inden for kønnene. Lad os tage et par eksempler. Aflæser vi under kvinder og I (Liberal Alliance), finder vi tallet 4,3 procent.

Tabel 3: Køn og partivalg. Procent, beregnet vandret. N=5484.

Køn og partivalg. Procent, beregnet vandret. Kilde: Valgundersøgelsen 2011

3.3 Totale procenter

For at gøre forvirringen total har vi også beregnet de totale procenter for hele tabellen, beregningerne kan ses i Tabel 4. De skal forstås på den måde at kvinder som stemte på Socialdemokraterne udgør 12,6 procent af stikprøven på 5484 respondenter. Hopper vi tilbage til Tabel 1 på s. 5 kan vi under A og kvinde aflæse 693 respondenter, hvilket omregnet giver 693/5484*100 = 12,637 procent. Man vil sjældent beregne procent af det totale antal af respondenter i tabellen, man vil i stedet gøre det inden for en af variablerne, som vi gjorde i ovenstående tabeller.

Tabel 4: Køn og partivalg. Procent, beregnet som total af alle respondenter. N=5484

Køn og partivalg. Procent, beregnet som total af alle respondenter.Kilde: Valgundersøgelsen 2011

Vi har nu introduceret de forskellige måder at behandle en tabel med to variable på. Næste afsnit går skridtet videre og ser på kontrol for en 3. variabel.

4. Kontrol for 3. variabel

Hidtil har vi arbejdet med en relativ kompleks tabel. Den ene variabel var køn, her var der kun to kategorier; Kvinde og Mand. Den anden variabel var partivalg, som havde 9 svarkategorier. I nedenstående vil vi stadig anvende variable køn med i stedet skifter vi partivalg ud med …

I kapitlet om årsagssammenhænge opstillede vi nogle krav for hvornår vi kunne sige at en variabel påvirkede en anden variabel. I dette tilfælde vil det være fair at antage at køn påvirker …, da køn kommer før …

5. Fodnoter og henvisninger

  1. A: Socialdemokraterne, B: Det Radikale Venstre, C: De Konservative, F: Socialistisk Folkeparti, I: Liberal Alliance, K: Kristendemokraterne, O: Dansk Folkeparti, V: Venstre, Ø: Enhedslisten.
  2. Respondenten stemte på en kandidat som stillede op uden for partierne.
  3. Det betyder ikke, at man skal undlade at stille spørgsmålene, det er altid nemmere at vælge svar fra end at skulle finde de samme personer og spørge dem igen. Hvordan man teknisk fjerner svarmuligheder fra SurveyBanken kan findes på LINK MANGLER.
  4. Hint: Hvor mange procent udgør 302 af 2967?
  5. Hint: Hvor mange procent udgør 286 af 588?
  6. Jeg har fjernet ”N=” fra tabellerne, da man normalt kun angiver det samlet antal respondenter i titlen på tabellen.