Google Analyse

1. Introduktion

Google Analyse er en del af Google Drev, som man har gratis adgang til, hvis man har en Gmail eller en Google-konto. Vi skal i dette appendiks se på, hvordan Google Analyse kan anvendes til indsamling og bearbejdning af empiri.

2. Fordele ved Google Analyse

Det er gratis, må være det første fordel. Der er lavet mange onlineværktøjer til indsamling af spørgeskemaundersøgelse, og mange af dem koster, hvis de ikke koster, så er de fyldt med reklamer. I Google Analyse er der ingen reklamer eller firmalogoer.

3. Opsætning af spørgeskemaet

Vi logger først ind på drive.google.com med vores Google-konto. Har man ikke en Google-konto kan man gratis oprette en på https://accounts.google.com/SignUp.

3.1. Oprettelse af spørgeskemaet og det første spørgsmål

Log ind på din Google-konto og klik på de 9 sorte firkanter i øverste højre hjørne -> og derefter Drev.

Google-Analyse-0

Du skulle nu gerne se noget der minder om nedenstående skærmbillede. Klik evt. på den røde knap NY og opret en mappe til din undersøgelse, som jeg har gjort.

Google-Analyse-1

Når du har oprettet en mappe, klikker du igen på knappen NY -> Flere -> Google Analyse

Google-Analyse-2

Så skulle vi gerne få nedenstående skærmbillede.

Google-Analyse-3

Klikker vi på “Ikke-navngiven formular” i toppen lige over menuen og til højre for det grønne ikon, kan vi omdøbe vores undersøgelse. Jeg kalder den her “Brug af sociale medier”.

Google-Analyse-4

Herefter går vi igang med at oprette det første spørgsmål. Titel på spørgsmålet skal udfyldes. Man kan vælge ikke at udfylde den forklarende tekst. Spørgsmålstypen er fra starten sat til multiple choice, hvilket vil sige at respondenten får valget i mellem flere svarkategorier, men kan kun vælge ét.

Google-Analyse-5

I kan se, at jeg manuelt har givet hver svarkategori et nummer fx “1. Flere gange om dagen”. Det har ikke nogen praktisk betydning i forhold til Google Analyse og dataindsamlingen, men i det tilfælde at dataet skal eksporteres til Excel eller Google Spreadsheet, så skal numrene sikre at vi altid har en rangorden i svarkategorierne.

Hvis vi undlader nummeringen, så vil “Aldrig” kommer først efterfulgt af “Én gang om dagen” og “Flere gange om dagen”, dvs. efter det første bogstav i svaret. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt. Alt det har vi altså undgået ved at nummerere svarene. Nummeringen er selvfølgelig ikke så relevant, hvis svarene ikke kan rangordnes, fx køn eller religion.

Skal respondenten svare på spørgsmålet, kan vi klikke et flueben af i Obligatorisk spørgsmål, som jeg har gjort i ovenstående.

Klikker vi på den blå knap Udfør, så har vi oprettet det første spørgsmål i vores undersøgelse. Vil man ændre spørgsmålet, klikker man bare på spørgsmålet igen.

3.2. Spørgsmålstyper

Nu kan vi se en ny knap Tilføj punkt, klik på den lille pil ved siden at, og du kan se de forskellige typer af spørgsmål.

Google-Analyse-6

I stedet for at give en længere forklaring på de forskellige spørgsmålstyper, har jeg lavet et link til et spørgeskema, hvor jeg har anvendt dem alle sammen.
https://docs.google.com/forms/d/1DPHn1Xn9nQQd3JgskFokRuhyc1GVV0uYpKKGFm0bmf0/viewform – De forskellige spørgsmålstyper kan ses på linket. Nedenfor ses en liste over hvordan jeg vil anbefale at bruge spørgsmålstyperne.

3.2.1. Oversigt og spørgsmålstyper

Tekst
Respondenten har mulighed for: At skrive en kort tekst.
Kan bruges til: Alder, navn, mail-adresse (se afsnittet om datavalidering).

Afsnitstekst
Respondenten har mulighed for: At skrive en længere tekst, næsten ubegrænset.
Kan bruges til: Ja længere tekstsvar, hvilket man helst skal undgå i spørgeskema-undersøgelser.

Multiple choice
Respondenten har mulighed for: Vælge ét svar mellem en række af forudbestemte svar.
Kan bruges til: Holdningsspørgsmål (helt enig, delvis enig osv.), baggrundsvariable (uddannelse, aldersgrupper, køn osv.)

Afkrydsningsfelter
Respondenten har mulighed for:
 At vælge flere svar mellem en række af forudbestemte svar.
Kan bruges til:

Vælg fra en liste
Respondenten har mulighed for:
Kan bruges til:

4. Indsamling

Via link. Kan åbnes på både computer, tablet og smartphone

4.1. Udfyldelse af respondenten selv

En mulighed er at lave respondenten selv udfylde skemaet, det kan fx være en god løsning, hvis man hurtigt vil nå et stor stikprøve. Her er der mulighed for at sende spørgeskemaet til respondenterne via e-mail og sociale medier.

4.2. Interview med respondenteren

Vil man nå en bestemt målgruppe kan det være nødvendigt at foretage et personligt interview med respondenter, hvor du som interviewer læse spørgsmålene op for respodenten. Det er typisk den metode de store analyseinstitutter bruger enten ved at ringe til respondenterne eller ved at besøge dem personligt i hjemmet.

4.3. På studieturen

På studieturen kan det være svært at sende et onlinespørgeskema eller medbringe tablet eller telefon med interview, da det dataforbrug ofte er dyrt i udlandet.
Her kan alternativet være, at man printer spørgeskemaet og udfylder det med kuglepen. Herefter kan man hjemme på hotellet eller tilbage på skolen udfylde spørgeskemaet online ud fra de “manuelle” svar.

Interview med londoner omkring deres forhold til EU.
Interview med londoner omkring deres forhold til EU.

5. Avanceret brug af Google Analyse

Google kan mange ting!

5.1. Datavalidering